Hvem er jeg 

´Hvem er jeg

Jeg hedder Mie og er 40+ år, jeg er en kvinde med drive og elsker at have med mennesker at gøre. Jeg har boet det meste af mit liv i Roskilde by, men har for nylig trukket teltpælene op og flyttet helt ud på den anden side af byskiltet til Vor Frue.

Jeg har en dejlig familie bestående af 4 børn (1 pre teen og 3 fullblown teenagere), en mand samt hund og en kat ;) 

Min uddannelsesmæssige baggrund er nok det man kan kalde lidt broget. Jeg blev i 2008 udlært kontorassistent med speciale i offentlig administration, men efter 15 gode år skulle jeg lige kort forbi faget som folkeskolelærer. Den blev jeg så færdig med  i  2022, men heller ikke her skulle jeg slå rod og jeg vendte retur til kontormiljøet, hvor jeg også idag slår mine folder som projektadministrator på CBS. Samtidig med min stilling som projektadministrator har jeg valgt at tage udddannelsen som zoneterapeut, som jeg har færdiggjort i december 2025. Nu er jeg igang med at blive RAB behandler indenfor zoneterapien og forventer at blive færdig i 2026.

Hvorfor blev jeg alternativ behandler 

Det er er der flere grunde til, den første og grundlæggende grund er min lyst til at hjælpe andre mennesker. Dernæst kommer at jeg selv har oplevet både glæden og effekten af zoneterapi på egen krop. 

Jeg har også altid været nysgerrig på det alternative om det så hedder zoneterapi eller andre alternative behandlinger føler jeg nu at tiden er inde til at udforske dette område mere i dybden.

Jeg har igennem et langt arbejdsliv som kontoransat og folkeskolelærer, samt som mor til 4 børn lært at fleksibilitet er uhyre vigtigt i dagligdagen. Derfor kommer drømmen om at være selvstændig alternativ behandler også på banen.